• Dansk
  • English

Fjernadgang

Her finder du information om bibliotekets tilbud til dig, som er onlinestuderende eller på praktikophold i udlandet.
 

Adgang til ucnbib.dk – hvis du skal forny dine lån

Alle studerende bliver oprettet som lånere ved UCN Biblioteket. Dit login til ucnbib er dit CPR-nummer samt en 4-cifret pinkode. Er du i tvivl om din adgangskode, så kontakt biblioteket.
 

Fjernadgang til e-ressourcer

Som UCN-studerende har du adgang til en lang række e-ressourcer, som du kan bruge uanset hvor i verden, du befinder dig. For eksempel onlineartikler og e-bøger.

Du finder også baser, som kan hjælpe dig i dine forberedelser, før du skal af sted på et udlandsophold. For eksempel baser med landeinformation eller globale firmabaser, som du kan bruge til at søge efter potentielle praktikvirksomheder.
 

Adgang via NOMAD

NOMAD genkender tidsskriftsartikler i din browser. I aktiveringen af NOMAD skal du oplyse dit tilhørsforhold til UCN. Fremadrettet vil du nu kunne se et ikon i nederste hjørne der giver dig PDF-adgang til artikler, hvis UCNbiblioteket har abonnement.
Klik her hvis du vil vide mere om NOMAD
 

Fjernadgang via WAYF

WAYF ("Where Are you From") er forbindelsesled mellem dit UCN brugernavn og bibliotekets e-ressourcer. Det gør det nemt at tilgå mange af de e-ressourcer, som ellers kun ville være tilgængelige på UCN adresserne. Klik her - hvis du vil vide mere.  
 

Fjernadgang via VPN

Med en VPN forbindelse installeret på din computer kan du få adgang til bibliotekets e-ressourcer på samme måde, som hvis du befandt dig på UCN campus.

UCN Servicecenter har udarbejdet vejledninger til, hvordan du installerer VPN på din PC eller Mac:

Hvis du har spørgsmål eller problemer med at installere VPN-klienten, kan du kontakte: Servicecenterets Helpdesk
 

Kontakt

Hvis du har problemer med at få adgang til e-bøger, online artikler eller e-ressourcerne, skal du kontakte den biblioteksafdeling, du primært er tilknyttet.

Find bibliotekets afdelinger her.
 

Hvordan får jeg adgang til online materialer?
Dit fagområde

På din fagområdeside har vi samlet en række e-ressourcer, som du kan få online adgang til, når du ikke er på Campus.
Her finder du også link til bibliotekets tilbud inden for dit fagområde på "Mit UCN".

EbooksUCN Biblioteket giver adgang til mere end 150.000 e-bøger inden alle for fagområder.
Artikler
Internationale artikler giver mulighed for at søge artikler på tværs af udvalgte databaser med online adgang.
 
Google Scholar er Google's indgang til at søge videnskabelige artikler.
En simpel opsætning af Google Scholar gør det muligt direkte fra dit søgeresultat at tjekke, om UCN Biblioteket tilbyder adgang til artiklerne.