Gå til hoved indhold

Lyt til faglige podcasts

Herunder finder du en række podcasts, der er relevante indenfor skoleområdet

Lyt til faglige podcasts

Lærerens Ord
Lærerens Ord

Alle taler om, at læreren har mistet sin autoritet. Århus Lærerforenings podcasts undersøger gennem en række forskellige temaer, hvordan den kan vindes tilbage. Ulrik Kongsgaard, kommunikationskonsulent i Århus Lærerforening, er vært og tilrettelægger.

NAFA Podcasts
NAFA Podcasts

Naturfagsakademiet NAFA er et nationalt program, der skal fremme motiverende og udbytterig naturfagsundervisning i grundskolen ved at styrke uddannelse af kommende og nuværende naturfagslærere. NAFAs podcastserie formidler viden fra alle NAFAs tre indsatser: Indsatsen på læreruddannelsen, skoleindsatsen og forskningsindsatsen.

Nationalt Videnscenter for Læsnings podcast
Nationalt Videnscenter for Læsnings podcast

Podcasten, der omhandler læsning, skrivning og sprog, er udgivet af Nationalt Videncenter for Læsning, der skaber og samler viden om literacy. Centret drives i et samarbejde mellem landets professionshøjskoler.

NVOL's podcast
NVOL's podcast

I Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheders podcastserie, samtaler Rikke Vang Christensen, lektor i audiologopædi på Københavns Universitet, og Katrine Klim Jacobsen, afdelingsleder i PPR Roskilde, om centrale temaer inden for det logopædiske arbejde med særlig fokus på sprogforstyrrelsen DLD.

Podcasts til grundskolen
Podcasts til grundskolen

Podcast fra EMU - Danmarks Læringsportal, som er Børne- og Undervisningsministeriets digitale læringsportal, der kan bruges som inspiration til forberedelse og udvikling af undervisning og læring. Lyt bl.a. til viden om naturfagsundervisning i grundskolen, inklusion og teknologiforståelsen i grundskolen.

Praksis
Praksis

I Podcasten Praksis af CFU Absalon sættes der spot på skolens dagligdag, læremidler og udvikling. Værter er Kristian Neubert Hjuler og Søren Bøgh Knudsen, Professionshøjskolen Absalon.

Sammen om praktikken
Sammen om praktikken

I podcastserien for man råd, vejledning og inspiration til at gøre den integrerede praktik i læreruddannelsen så lærerig som mulig. I hver episode udforsker studieværten Andy Højholdt et aktuelt tema, der vedrører praktikperioden. Gennem interviews og reportager fra uddannelsesskolerne med lærerstuderende, erfarne lærere og erfarne undervisere, behandler serien de op- og nedture, faglige udfordringer, og de lærerige øjeblikke, der udgør den integrerede praktik.

Stemmer fra Skolen
Stemmer fra Skolen

Hanne Heunicke, lærer på Risbjergskolen, står bag denne podcast om undervisning og som henvender sig til dem, der arbejder med det i hverdagen. Hver udsendelse har en forsker, som udtaler sig om et emnefelt, og bagefter et interview med en lærer, som arbejder med temaet eller metoden i praksis.

Tæt på skolen
Tæt på skolen

Denne podcast omhandler projektet “Den Mangfoldige Folkeskole”, der er et samarbejde mellem de nordjyske folkeskoler og UCN og hvis formål er at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i skolen. Projektleder og vært på podcasten er Henrik Søndergaard Nielsen, som får besøg af forskellige aktører inden for dette projekt.