Generativ AI

Spørgsmålet om ophavsretten til værker skabt af AI og chatbots er blevet stadig mere relevant, da generativ kunstig intelligens bliver mere udbredt. Dette rejser spørgsmål om, hvem der har rettighederne til det skabte indhold, og hvem der bærer ansvaret, hvis dette indhold krænker andres rettigheder.

Ifølge den gængse opfattelse kræver beskyttelse efter ophavsretsloven, at et værk er menneskeskabt. Derfor antager man typisk, at værker genereret af AI ikke kan opnå ophavsretslig beskyttelse. Da dette område stadig er nyt, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål vedrørende ophavsret.

Når det kommer til brugen af værker skabt af AI og chatbots, er det vigtigt at forstå, at AI baserer sig på store mængder dataindsamling. Dette betyder, at de data, som AI'en bruger, kan være ophavsretligt beskyttede. Derfor er det ikke sikkert, at det materiale, som AI'en fremstiller, kan bruges uden tilladelse fra ophavsmanden. Ansvaret for at sikre, at materialet ikke krænker ophavsretten, ligger hos brugeren af det AI-genererede materiale.

Da de fleste AI tjenester gemmer kopier af det du uploader, er det som udgangspunkt ikke tilladt at “fodre” dem med tekster, billeder eller lyd du ikke selv har ophavsretten til. Det gælder for eksempel tekster downloadet fra bibliotekets databaser, materiale du har fundet på nettet og e-bøger.
Den eneste undtagelse er hvis du bruger UCN’s udgave af Copilot (Link), der i modsætning til andre AI tjenester ikke gemmer kopier af det uploadede. Læs mere her (Link)

Gode råd:

Der skal altid refereres
Referencen skal have en dato for hvornår billedet/teksten er genereret
Undgå sætninger som "in the style of" i prompten
Skriv gerne hvilken prompt der er brugt
Undgå at tage udgangspunkt i værker der er beskyttet af ophavsret. Det kan for eksempel være at uploade et billede og så bede AI om at skabe noget der ligner
Du har som udgangspunkt ikke ophavsretten til de billeder/tekster du genererer med AI, hvis du ikke gør (en del) mere ved dem.