Gå til hoved indhold

Internettet

Digitale materialer, der uploades på internettet, er altid dækket af ophavsretsloven. Disse materialer, som fx tekst på eksterne hjemmesider, skal derfor behandles på samme måde, som andre former for værker. Dette kan du læse mere om på denne side.

Du må

  • Copy/paste, printe, downloade og digitalkopiere fra lovlige websider, og som en del af UCN’s kopieringsaftale med Copydan, må du dele dine kopier med andre fra UCN. 

Du skal være opmærksom på

  • At du kun må dele digitale kopier af dokumenter, billeder og andet via UCN’s passwordbeskyttede platforme (fx Teams), men aldrig maile eller dele indholdet unde for UCN’s lukkede rum (fx Facebook). 
  • At du altid skal linke til materialer på internettet, så længe materialet er uploadet lovligt på nettet, og du ikke omgår betalingsmure for licensbelagte materialer.

Som udgangspunkt er det oplagt altid at linke til materialer på nettet, hvis du ønsker at dele det. På den måde kan du også dele det lovligt på fx Facebook. Ønsker du dog at dele et specifikt tekststykke eller et billede taget fra nettet, må du kun gøre det på UCN’s passwordbeskyttede platforme. 

Creative Commons 

Som udgangspunkt kræver det tilladelse fra ophavspersonen, når du vil kopiere, dele eller vise eksemplarer fra personens værk. Men med en Creative Commons licens har ophavspersonen - på de betingelser, som anføres under licensen - på forhånd fraskrevet sig rettighederne til sit værk. Der findes forskellige Creative Commons licenser, hvor ophavspersonen fx kan tillade, at værket må bearbejdes, kopieres, videredistribueres mv. 

Læs mere om Creative Commons licenser

Når du bruger et materiale med en Creative Commons licens, skal du, som med alle andre materialer, kreditere ophavspersonen og huske kildeangivelse.

Man kan søge efter kreativt arbejde med en Creative Commons licens på fx Pixabay og Flickr.

Find kreativt arbejde med en Creative Commons licens