Musik og radio
Musik
KODA og professionshøjskolerne har indgået en rammeaftale om anvendelse af musik.
Du må anvende musik til følgende formål
- Baggrundsmusik i kantiner, gangarealer, undervisningslokaler, café og lignende (radio, tv, cd m.m.).
- Fester med diskotek og/eller levende musik, koncerter, studenterkoncerter m.m.
- Filmforevisninger.
Aftaler omfatter ikke
- Musikdramatiske værker (operaer2, opretter, musicals, balletter og lignende).
- Arrangementer arrangeret af eller i samarbejde med en tredjepart (foreninger, institutioner m.m.).
- Ret til at optage værker.
- Musik på hjemmesider, sampling eller kopiering af musik.
Se aftalen om anvendelse af musik
Du skal være opmærksom på, at du ikke må afspille musik offentligt fra Spotify, iTunes og lignende streamingtjenester, da du under oprettelsen har erklæret dig indforstået med, at brugen udelukkende er privat. Få mere information om ophavsretten i relation til musik på Kulturministeriets hjemmeside.
Noder
UCN har tegnet en aftale med Copydan om brugen af trykte tekster, bøger og noder i en undervisningssammenhæng, hvor du deler kopier med andre fra UCN. Du må kun dele digitale kopier på UCN’s passwordbeskyttede platforme (fx på Teams) og altså ikke maile eller dele dem på Facebook.
Aftalen giver dig lov til at kopiere og dele 20% (højst 30 sider) af en publikation pr. semester.
Du må dog kopiere et trykt materiale, fx en nodebog, i sin fulde længde, så længe det kun er til eget brug.
Radio
UCN har indgået en aftale med Copydan AVU-medier, der giver dig lov til at anvende radioudsendelser til studie- og undervisningsformål.
Du må
- altid linke til radioudsendelsen på radiokanalens egen hjemmeside
- afspille radioudsendelser i undervisningen
- lave en kopi ved at optage direkte fra radioen
- ikke ændre optagelserne/den digitale kopi
- dele optagelser på et internt password beskyttet netværk (f.eks. Teams)
- dele fysiske kopier af en optagelse.